onsdag den 18. juli 2007

Kommentar til uge 12 i 23 ting

Ting 23 er evalueringen af 23 ting. Hvad har jeg egentlig syntes om at være med i 23 ting?
Jeg syntes det har været en rigtig god ide. Vi er trods alt en del, som ikke har vidst ret meget om Web 2.0 teknologi og ikke bruger ret meget af det i dagligdagen. Man hører en masse navne (You Tube, Podcast, RSS, Flickr etc.), men ved ikke rigtig hvad der gemmer sig bag ordene. Det har 23 ting været med til at gøre noget ved. Vi er blevet præsenteret for de forskellige muligheder og haft mulighed for at afprøve dem, så nu ved jeg da hvad der gemmer sig bag de forskellige udtryk.
At jeg så er ret sikker på, at jeg ikke kommer til at anvende ret meget af det fremover er en anden ting. Jeg synes at Web 2.0 teknologi i stort omfang handler om at dele alt mellem himmel og jord med alle andre på nettet. Det kan selvfølgeligt være meget nyttigt i nogle faglige sammenhænge (f.eks. Del.ici.us som brugt af HUS), men langt hen af vejen har jeg svært ved at indse, hvorfor alle andre skulle være interesseret i hvilke bøger jeg læser, hvilke musik jeg høre og hvad har mine feriebilleder på nettet at gøre? Jeg bryder mig generelt ikke om den der udstilling af sig selv, som jeg synes meget af det bære præg af (men jeg er også ret gammeldags på det område). Jeg foretrækker til en hver tid First life istedet for Second life. Jeg sidder ved en computer hele dagen på arbejdet, så det er uhyre sjældent at jeg også tænder for en derhjemme om aftenen, og det er kun hvis jeg skal finde noget helt konkret.
Angående øvelserne, så synes jeg at det er nogle udemærkede ting der er valgt, vi skal arbejde med. Jeg kunne dog godt ønske at opgaverne havde været lidt mere konkrete og oplysende. Indimellem havde jeg (og en del af mine kollgaer) temmelig svært ved at finde ud af, hvad vi rent konkret skulle foretage os. Vejledningen var nogle gange lidt for indforstået i forhold til os, der fra starten var ret blanke på området. Jeg ved godt at 23 ting også handlede om at lære at lære, men det kom altså nogle gange til at tage alt for lang tid, fordi man ikke helt forstod hvad man skulle gøre, for ikke at tale om den frustration man så følte. Det er trods alt begrænset hvor lang tid, man kan bruge på det, når man også skal passe sit alm. arbejde.
Jeg er efterhånden også blevet helt allergisk over for at oprette mig her der og alle vegne. jeg glæder mig til snart at få det meste af indstalleret igen.
Et kritikpunkt er, at jeg synes forløbet har været alt for langt. Her i min afdeling meldte de fleste af os til 23 ting, og aftalte at lave ugens opgaver på samme tidspunkt i ugen, så vi kunne hjælpe hinanden. Dette fungerede vældig fint i starten, og det havde vi stor glæde af. Vi var faktisk meget entusiastiske i starten og talte en masse om opgaverne i snart sagt alle kaffe/frokostpauser. Men som ugerne skred frem satte matheden ind, vi laver det ikke længere på samme tid, og her til sidst har vi det alle sådan, at nu skal det bare overstås. Nye opgaver hver eneste uge i 12 uger er simplethen for meget.
Jeg synes initiativet har været godt og jeg vil også melde mig til noget lignende en anden gang, men vil dog helt klart foreslå, at det bliver kortere forløb (max. 5 uger) eller at der ihvertfald er længere mellem opgaverne.
Men alt i alt har det været udemærket og et lærerigt forløb, så tak for det.

tirsdag den 17. juli 2007

Kommentar til uge 11 i 23 ting

Ting 20 i uge 11 er Podcast. Det er ikke så svært, når man lige kommer i gang. Jeg valgte et feed fra podhead.dk (Terkel i knibe) og afspillede lidt af det på min PC. Jeg fik ikke lagt et podcast på min iPod, men nu har jeg da fået den installeret og opladet (stor ting). Jeg har også prøvet at overføre et par musiknumre til den - og OH mirakel, det virkede.
Ting 21 er Video - din hjemmebiograf. Her valgte jeg naturligvis at se på You Tube, da det er langt den største og den man høre om, her der og alle vegne. Man må jo sige at den er meget nem at bruge. Jeg søgte på tagget David Bowie, og vupti havde jeg en masse videoer at vælge mellem. jeg afspillede lidt af et par af dem, og det var absolut god kvalitet. Faktisk ufatteligt hvor meget der ligger gratis ude på nettet.
Ting 22 er Odeo Studio. Her stoppede festen, for linket til OdeoStudeo er forsvundet fra Bente's mail i mellemtiden, så jeg kom ikke ind på den. Det gør nu ikke noget, for jeg ville alligevel kun have kikket og ikke oprettet mig (jeg vil simpelthen ikke oprettes flere steder). Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at jeg nogensinde kunne finde på at lægge et podcast ud på nettet, så lad det bare slutte her

torsdag den 28. juni 2007

Kommentar til uge 10 i 23 ting

I uge 10 arbejder vi med online applikationer og værktøjer.
I ting 18 valgte jeg at bruge Google docs, da jeg kunne bruge samme password som til min blog (og jeg er efterhånden helt allergisk over at skulle oprette mig her, der og allevegne).

Den var meget nem at have med at gøre, det var super let at blive oprettet og den lignede jo et hvilken som helst andet tekstbehandlingsprogram, så det var også let. Jeg tilføjede 2 af mine kolleger (Pia og Lone) som aktive brugere, og opfordrede dem til at være medskribenter (det var også nemt).

Jeg kan sagtens se at dette kan være nyttigt i visse arbejdssituationer, hvis man ikke fysisk befinder sig samme sted hele tiden. Og for en gang skyld var det helt ukompliceret at bruge.

Ting 19 er personlige forsider.

Her står jeg af - hvad skulle jeg dog med sådan én. Nå - jeg oprettede mig alligevel i iGoogle (valgt af samme grunde som ovenstående) og fik lavet en lille forkølet personlig forside. Det var helt ukompliceret og nemt, men jeg ved at jeg aldrig kommer til at bruge den, men nu har jeg da set at man kan gøre det.

mandag den 18. juni 2007

Kommentar til uge 9 i 23 ting

Uge 9 handler om hvad wiki'er er for en størrelse. Når man jævnligt bruger nettet til at hente oplysninger om dette og hint, så er man naturligvis støt på Wikipedia, som er en meget nyttig ting.
Jeg har surfet lidt rundt i de wiki'er der er nævnt i indlæg 16. Jeg kan godt se, at hvis man er en arbejdsplads, projektgruppe, bibliotek o.lign., så kan man bruge sådan én til at dele og opdaterer informationer, hvor alle har adgang og alle kan være med til at vedligeholde, ganske smart.

Indlæg 17 handler om at vi selv skal prøve at oprette en wiki hos pbwiki, dette har jeg dog undladt, da jeg synes at jeg efterhånden er oprettet her der og alle vegne. Jeg har derfor valgt at nøjes med 2. del af indlæg 17, nemlig Wikipedia, som jo er et glimrende værktøj på internettet. Også her har jeg fravalgt at oprette mig som bruger, men nøjes med at orienterer mig i den, meget interessant

tirsdag den 12. juni 2007

Kommentar til uge 8 i 23 ting

Første opgave i uge 8 er Del.ici.us.
Og surprise! Det var nemt at blive oprettet, det var nemt at få oprettet en værktøjslinie i Internet Explorer og det var nemt at lægge bookmarks og tags på sine yndlingssider. En succesoplevelse!!
Personligt vil jeg nok ikke bruge den (igen - hvorfor skulle andre være interesseret i hvilke hjemmesider, jeg synes er brugbare og interessante), men for et bibliotek kan jeg sagtens se nytteværdien. Jeg var inde og se på HUS's side, og det er jo en rigtig god ide, både for personalet og for biblioteksbrugerne.

Anden opgave er Technorati. Også her var det nemt at blive oprettet og bruge den. Utroligt hvad man efterhånden kan søge på.

onsdag den 30. maj 2007

Kommentar til uge 7 i 23 ting

Så er vi nået til uge 7 hvor vi igen skal lege med billeder og også se det meget omtalte SecondLife.

Først prøvede jeg at surfe rundt på de forskellige billedgeneratorer, uden nogensinde at få dem til nogetsomhelst eller finde noget af nogen form for interesse. Det er temmelig frustrerende, at der under de enkelte opgaver blot står "leg med" uden nogen form for vejledning. Det er alt for tidskrævende, når man som jeg er helt blank på området.
Da jeg ikke kan se, at det nogensinde er noget jeg vil komme til at bruge, så har jeg valgt ikke at bruge mere tid på denne opgave.

2. del af ugens opgave er Sesondlife, og også her gik det galt. Jeg forsøgte at oprette mig med avatar i Secondlife, men løb (som også nævnt i vejledningen) ind i at vi er for mange brugere, så jeg kunne ikke få lov til at blive oprettet. Så prøvede jeg at gå ind og besøge infoisland.dk, men fik ikke den teleporter, som vejledningen siger at jeg skal højreklikke på, og så kunne jeg ligesom ikke komme videre. Dette skyldes sikkert at jeg ikke er oprettet i Secondlife, så her sluttede denne uges "leg"

onsdag den 23. maj 2007

Kommentar til uge 6 i 23 ting

I denne uge er det musik vi leger med. Jeg har nu oprettet en konto hos Last.fm og forsøgt at lave min første radiokanal med følgende link - lyt bare med - God fornøjelse


og lige et par mere






Det var første del af ugens opgaver.
Herefter har jeg nu oprettet mig på Blogmusik.net og lavet en lille kort playliste, bare sådan for sjov.

Jeg må sige at det jo egentlig er helt fantastisk, at man bare kan hente og høre næsten hvad som helst ganske gratis på nettet.

Denne uges opgaver har ikke været så svære igen - det er da lidt opmuntrende