torsdag den 28. juni 2007

Kommentar til uge 10 i 23 ting

I uge 10 arbejder vi med online applikationer og værktøjer.
I ting 18 valgte jeg at bruge Google docs, da jeg kunne bruge samme password som til min blog (og jeg er efterhånden helt allergisk over at skulle oprette mig her, der og allevegne).

Den var meget nem at have med at gøre, det var super let at blive oprettet og den lignede jo et hvilken som helst andet tekstbehandlingsprogram, så det var også let. Jeg tilføjede 2 af mine kolleger (Pia og Lone) som aktive brugere, og opfordrede dem til at være medskribenter (det var også nemt).

Jeg kan sagtens se at dette kan være nyttigt i visse arbejdssituationer, hvis man ikke fysisk befinder sig samme sted hele tiden. Og for en gang skyld var det helt ukompliceret at bruge.

Ting 19 er personlige forsider.

Her står jeg af - hvad skulle jeg dog med sådan én. Nå - jeg oprettede mig alligevel i iGoogle (valgt af samme grunde som ovenstående) og fik lavet en lille forkølet personlig forside. Det var helt ukompliceret og nemt, men jeg ved at jeg aldrig kommer til at bruge den, men nu har jeg da set at man kan gøre det.

mandag den 18. juni 2007

Kommentar til uge 9 i 23 ting

Uge 9 handler om hvad wiki'er er for en størrelse. Når man jævnligt bruger nettet til at hente oplysninger om dette og hint, så er man naturligvis støt på Wikipedia, som er en meget nyttig ting.
Jeg har surfet lidt rundt i de wiki'er der er nævnt i indlæg 16. Jeg kan godt se, at hvis man er en arbejdsplads, projektgruppe, bibliotek o.lign., så kan man bruge sådan én til at dele og opdaterer informationer, hvor alle har adgang og alle kan være med til at vedligeholde, ganske smart.

Indlæg 17 handler om at vi selv skal prøve at oprette en wiki hos pbwiki, dette har jeg dog undladt, da jeg synes at jeg efterhånden er oprettet her der og alle vegne. Jeg har derfor valgt at nøjes med 2. del af indlæg 17, nemlig Wikipedia, som jo er et glimrende værktøj på internettet. Også her har jeg fravalgt at oprette mig som bruger, men nøjes med at orienterer mig i den, meget interessant

tirsdag den 12. juni 2007

Kommentar til uge 8 i 23 ting

Første opgave i uge 8 er Del.ici.us.
Og surprise! Det var nemt at blive oprettet, det var nemt at få oprettet en værktøjslinie i Internet Explorer og det var nemt at lægge bookmarks og tags på sine yndlingssider. En succesoplevelse!!
Personligt vil jeg nok ikke bruge den (igen - hvorfor skulle andre være interesseret i hvilke hjemmesider, jeg synes er brugbare og interessante), men for et bibliotek kan jeg sagtens se nytteværdien. Jeg var inde og se på HUS's side, og det er jo en rigtig god ide, både for personalet og for biblioteksbrugerne.

Anden opgave er Technorati. Også her var det nemt at blive oprettet og bruge den. Utroligt hvad man efterhånden kan søge på.