Kommentar til uge 12 i 23 ting

Ting 23 er evalueringen af 23 ting. Hvad har jeg egentlig syntes om at være med i 23 ting?
Jeg syntes det har været en rigtig god ide. Vi er trods alt en del, som ikke har vidst ret meget om Web 2.0 teknologi og ikke bruger ret meget af det i dagligdagen. Man hører en masse navne (You Tube, Podcast, RSS, Flickr etc.), men ved ikke rigtig hvad der gemmer sig bag ordene. Det har 23 ting været med til at gøre noget ved. Vi er blevet præsenteret for de forskellige muligheder og haft mulighed for at afprøve dem, så nu ved jeg da hvad der gemmer sig bag de forskellige udtryk.
At jeg så er ret sikker på, at jeg ikke kommer til at anvende ret meget af det fremover er en anden ting. Jeg synes at Web 2.0 teknologi i stort omfang handler om at dele alt mellem himmel og jord med alle andre på nettet. Det kan selvfølgeligt være meget nyttigt i nogle faglige sammenhænge (f.eks. Del.ici.us som brugt af HUS), men langt hen af vejen har jeg svært ved at indse, hvorfor alle andre skulle være interesseret i hvilke bøger jeg læser, hvilke musik jeg høre og hvad har mine feriebilleder på nettet at gøre? Jeg bryder mig generelt ikke om den der udstilling af sig selv, som jeg synes meget af det bære præg af (men jeg er også ret gammeldags på det område). Jeg foretrækker til en hver tid First life istedet for Second life. Jeg sidder ved en computer hele dagen på arbejdet, så det er uhyre sjældent at jeg også tænder for en derhjemme om aftenen, og det er kun hvis jeg skal finde noget helt konkret.
Angående øvelserne, så synes jeg at det er nogle udemærkede ting der er valgt, vi skal arbejde med. Jeg kunne dog godt ønske at opgaverne havde været lidt mere konkrete og oplysende. Indimellem havde jeg (og en del af mine kollgaer) temmelig svært ved at finde ud af, hvad vi rent konkret skulle foretage os. Vejledningen var nogle gange lidt for indforstået i forhold til os, der fra starten var ret blanke på området. Jeg ved godt at 23 ting også handlede om at lære at lære, men det kom altså nogle gange til at tage alt for lang tid, fordi man ikke helt forstod hvad man skulle gøre, for ikke at tale om den frustration man så følte. Det er trods alt begrænset hvor lang tid, man kan bruge på det, når man også skal passe sit alm. arbejde.
Jeg er efterhånden også blevet helt allergisk over for at oprette mig her der og alle vegne. jeg glæder mig til snart at få det meste af indstalleret igen.
Et kritikpunkt er, at jeg synes forløbet har været alt for langt. Her i min afdeling meldte de fleste af os til 23 ting, og aftalte at lave ugens opgaver på samme tidspunkt i ugen, så vi kunne hjælpe hinanden. Dette fungerede vældig fint i starten, og det havde vi stor glæde af. Vi var faktisk meget entusiastiske i starten og talte en masse om opgaverne i snart sagt alle kaffe/frokostpauser. Men som ugerne skred frem satte matheden ind, vi laver det ikke længere på samme tid, og her til sidst har vi det alle sådan, at nu skal det bare overstås. Nye opgaver hver eneste uge i 12 uger er simplethen for meget.
Jeg synes initiativet har været godt og jeg vil også melde mig til noget lignende en anden gang, men vil dog helt klart foreslå, at det bliver kortere forløb (max. 5 uger) eller at der ihvertfald er længere mellem opgaverne.
Men alt i alt har det været udemærket og et lærerigt forløb, så tak for det.